Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Videnskabsperformance – hjernens mysterier (2:3) - En rejse i din bevidsthed


Arrangør

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

maersktower@sund.ku.dk



Videnskabsperformance – hjernens mysterier

Få et sjældent indblik i menneskets mest gådefulde organ, hjernen, når Københavns Universitet inviterer indenfor til tre eksklusive videnskabsperformances.

I en nyskabende blanding af livemusik, lydeffekter og sanselige fortællinger deler universitetets forskere ud af deres nyeste viden inden for hjerneforskning. Til alle tre arrangementer vil journalisterne bag podcasten ”Død og Diagnose” sammen med lektor Adam Bencard kaste et historisk lys på de videnskabelige resultater inden for dagens emne. I pausen er der mulighed for at teste din egen hjernes finurligheder.

En rejse i din bevidsthed – psykedeliske stoffer og belønningssystemet

Vores hjerne er en drillepind, en uundværlig hjælper og manipulator. Den belønner os for vores handlinger, men det er ikke altid logisk, hvilke handlinger der belønnes.

Kom forbi til en berusende aften, hvor vi ser nærmere på belønningssystemet i hjernen og bliv klogere på, hvorfor vi bliver afhængige af computerspil, stoffer og sex.

Efter pausen sætter vi fokus på psykedeliske stoffer, og hvordan lægevidenskaben har brugt dem til at behandle forskellige sygdomme gennem tiden og op til i dag.

I pausen vil der blive serveret bobler og petit fours

Arrangementet er på dansk.

Deltagende forskere:
Professor Claus Løland, Institut for Neurovidenskab
Professor Birger Brodin, Institut for Farmaci

Praktisk information

Tid: Lørdag d. 21. marts 2020 kl. 19:00-21:00 (døre åbner kl. 18:45 - Hovedindgangen Blegdamsvej 3B)

Sted: Jerne Auditoriet i Mærsk Tårnet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N. Bemærk: Kun adgang fra hovedindgangen på Blegdamsvej.

Pris: 150 kr.

Tilgængelighed:
 Der er elevatoradgang og fladt gulv alle steder i bygningen. Hvis du er gangbesværet eller kørestolsbruger, så informér os gerne på forhånd.

Transport: Hvis du er på cykel, kan du parkere i et af de mange cykelstativer på campusområdet. Bilister parkerer på Blegdamsvej, Nørre Allé eller anden nærliggende vej efter de der gældende regler. Bus 1A kører på Blegdamsvej (stoppested: Skt. Hans Torv eller Rigshospitalet Syd), og 6A på Tagensvej (stoppested: Rigshospitalet Syd).

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

maersktower@sund.ku.dk

Kontaktinformationer til arrangør

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

maersktower@sund.ku.dk