Indlæser
Musikken i hjernen - videnskabskoncert
Musikken i hjernen - videnskabskoncert
Arrangementsbeskrivelse
Musikken i hjernen – videnskabskoncert
Hvordan finder lyd vej inde i vores hjerner? Hvordan kan musik påvirke vores forventninger, hukommelse og søvn? Hvad betyder musik for følelser som fællesskab og sammenhørighed? Det er nogle af de spørgsmål, som videnskabskoncerten tuner ind på.
Koncerten foregår i Jerne Auditoriet i Københavns Universitets nye forskertårn på Panum og slås an med en kort introduktion af lektor Ole Kjærulff til det nyetablerede Institut for Neurovidenskab og deres arbejde.
Følg dirigentstokken ind i vores mest komplekse organ
Sammen med den kendte videnskabsjournalist Anja Philip og hjerneforskeren Jan Kehler har Kammerkoret Musica sammensat en foredragskoncert om, hvordan musik påvirker vores hjerne. Hjernen er et af vores vigtigste organer. Det er vores mest komplekse organ, og indeholder fortsat store videnskabelige mysterier, som vi endnu ikke kender svaret på. Hjernen er kilde til gys og fryd, og den kontrollerer og fortolker vores krop og sanser i en grad, vi sjældent erkender.
Prøv det på egen hjerne
Denne eftermiddag og tidlige aften vil publikum med egne sanser og hjerner bliver inddraget aktivt i koncerten, der veksler mellem korsatser, eksperimenter og fortællinger om hjernen. Programmet rummer både klassiske korværker og nyere musik af komponister som Purcell, Brahms, Webern og Whitacre.
Anja Philip er cand.scient i cellebiologi fra Københavns Universitet og har mange års erfaring med videnskabelig formidling – dels fra DR, hvor hun i en årrække var vært for det videnskabelige program VidenOm på DR2. Dels fra Experimentarium, som hun var med til at planlægge, udvikle og drive – herunder en stor udstilling om hjernen.
Kammerkoret Musica dirigeres af Flipe Carvalheiro.
Praktisk information
Tid: Onsdag den 24. april 2019 kl. 17-19.
Sted: Niels K. Jerne Auditoriet, Mærsk Tårnet, Panum, Blegdamsvej 3B, 2200 København N.
Pris: Der er fri entré til koncerten. Hvis du vil sikre dig en plads, så tilmeld dig og modtag en billet.
Koncerten i Jerne Auditoriet gennemføres med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet som et led i Forskningens Døgn.
Musicas projekt, Musikken i Hjernen, støttes af Fondation Juchum og Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >